Krabasken modtager årets kulturpris

Stort til lykke til amatørteateret Krabasken, der modtog Sct Michaels Nats kulturpris 2022 på 10.000 kr. På foto ses fra venstre den afgående formand Jesper Nygaard fra Krabasken, Helle S. Madsen bestyrelsesmedlem i Sct Michaels Nat, næstformand i Krabasken Nicki Byel. Ved uddelingen sagde formand Jannette Christensen følgende i sin tale og begrundelse for, hvorfor Krabasken er årets kulturprismodtager: “Denne kulturinstitution har eksisteret i 50 år. I gør det frivilligt og I gør det godt. I spiller for fulde huse. Alle aldre udfolder deres talenter på de skrå brædder. I spiller alt fra det seriøse til det alvorlige, det sjove til det triste. Lige fra den grønne elevator til parasitterne…. Juleeventyr og være med i de blå hussarer. Lokale store stjerner har slået deres folder på jeres scene, Kirsten Siggaard eksempelvis. I bakker op om kulturnatten – og I år fejrer I som sagt 50 år´s jubilæum. Det er en fornøjelse at give jer årets kulturpris 2022. Krabasken stort til lykke med prisen og de 50 år, håber I vil betage os de næste 50 år”