Om Sct Michaels Nat

Danmarks største kulturnat udenfor København

Kulturnatten – Sct Michaels Nat i Slagelse bymidte – afholdes i 2024 for 29. gang.  Kulturnatten er tilrettelagt af foreningen Sct Michaels Nat, som er en sammenslutning af kultur -og erhvervslivet i Slagelse by.

Kulturnatten er en aften fyldt med traditioner, hvor byen summer af liv og stjernestunder for hele familien, og hvor byens rum åbner sig ude og inde for spændende kulturoplevelser for alle generationer og for enhver smag.

Kulturnatten er båret af frivillige kræfter, men da der er udgifter til lys og lyd, vagter og ren bymidte  m.m. , opfordrer vi alle til at købe Kulturnattens armbånd, som giver adgang til alle aktiviteterne.

Sct Michaels Nat – en oplevelse for hele familien!

Hvem er Sct Michael?

Sct Michaels er Slagelses Skytshelgen

Sct Michael er Slagelses skytshelgen. ”Dragedræberen” Sct Michael er tit afbildet med et sværd, som han bruger i kampen imod det onde.

Sankt Michael hedder også Mikkel, da det er den danske udgave af navnet Michael. Kirken hedder derfor Sct Mikkels kirke. Michael er et hebraisk drengenavn med betydningen ”Hvem er Gud?”. I navnet ligger en loyalitetserklæring: jeg sætter ikke mig selv højere end gud. Det var der engle og ærkeengle, der gjorde; men det gjorde ærkeenglen Michael netop ikke.

Vi afholder kulturnat en gang årligt, den sidste fredag i september, tæt på Mikkelsdag, som er d. 29. september. Mikkelsdag var tidligere en national helligdag, hvor gårde og kirke fejrede høsten.