Tusind tak til Østifterne

Foreningen bag Sct Michaels Nat siger tusind tak til Østifterne. Østifterne har valgt at støtte Kulturnatten i Slagelse med hele 25.000 kr. Vi er så utrolig taknemmelige for beløbet, som vi glæder os til at anvende på at udvikle Sct Michaels Nat til gavn og glæde for alle. På foto ses bestyrelsesmedlem Helle S. Madsen og Jesper Bydam Eghøje fra Østifterne.

Østifterne er en uddelende forening, der arbejder for at sætte omtanke på dagsordenen. Østifterne var oprindelig navnet på et forsikringsselskab, der blev etableret som et gensidigt selskab i 1889, men har siden år 2000 været en uddelende forening.