Skolekunstprojekt – Sct Michaels Nat 2022

Information om Skolekunstprojekt ifm. Sct Michaels Nat 2022

Så er vi klar med første information for skolekunstprojektet i forbindelse med kulturnatten, Sct Michaels Nat fredag 30. september 2022.

Hvem kan deltage?

Tidligere var det 3. og 4. klasser der kunne deltage. Vi har valgt, at de deltagende klasser i 2022 skal være enten 4. eller 5. klasser. Alle skoler i Slagelse Kommune kan deltage. En skole kan godt deltage med flere klasser – altså både 4. og 5. klasse.

Hvad er årets tema?

Årets kunstart er igen Street Art. Temaet, der skal arbejdes ud og fortolkes er ”Fra naturens verden”. Eleverne frit fortolke inden for dette tema.

Hvornår udføres værket?

Kunstværket forberedes hjemme i klasseværelset, men udføres

torsdag d. 29. september mellem kl. 9 – 14

i Slagelse Midtby. Der males med pensler på en stor flade. Farver, der kan males med og størrelse på fladen, der kan males på, meldes ud i starten af august. Det samme gælder fladens baggrundsfarve, der er malet på forhånd.

Sparring og undervisning til udførelse

Projektleder Knud Erik Sørensen yder igen i 2022 sparring og rådgivning. Knud Erik tilbyder en rundvisning for klassen i midtbyen, hvor I kan besøge de permanente værker (gavl og vægmalerier) fra Slagelse Street Art Festival 2021 og 2022. Knud Erik aflægger selvfølgelig også gerne et besøg på skolen. Institut for Urban Kunst, som står det kunstneriske set-up ved Slagelse Street Art Festival, også er med i processen og assisterer de deltagende skoler.

Konkurrence

I lighed med tidligere år vil en dommerkomite bedømme elevernes kunstværker. Den vindende klasse får en udflugt for hele klassen, hvor hovedindholdet skal være en kulturel oplevelse (fx udflugt til kunstmuseum eller lignende (max. værdi 8.000 kr.) Alle deltagende klasser får en præmie med hjem.

Forplejning

Sct Michaels Nat er vært ved en sandwich og en vand d. 29. september, når klasserne maler.

Projektgruppe

Skolekunstprojektet planlægges og udføres af en projektgruppe. Du er altid velkommen til at kontakte en af os, hvis du har spørgsmål.

Tilmelding og kontaktoplysninger

Tilmelding af skoleklasse til sekretariatet for kulturnatten til Helle Larsen

Projektgruppen:

Projektleder Knud Erik Sørensen, tlf. 22314796 eller mail: k.e.s@pc.dk
Assistent Helle Larsen, hl@event-slagelse.dk eller tlf. 92 15 59 26.
Event koordinator Helle S. Madsen, tlf. 51 26 22 99 eller mail: helle@slagelseserhvervscenter.dk

P.S. Sct Michaels Nat har fået nyt logo – håber I kan lide det  J

4. maj 2022 / Helle Larsen