I Sct Michaels Nat er vi utrolig glade for at kunne præsentere en ny hjemmeside. Den nye hjemmeside er baseret på et nyt logo og design, hvor hovedformålet er at signalere budskabet om, at Sct Michaels Nat er KULTURNATTEN i Slagelse. Med det nye udtryk ønsker bestyrelsen at signalere, at der skal være mere fokus på kulturen og kulturlivet.
Bag den nye hjemmeside står lokale kræfter. Den nye kulturnat.dk udarbejdet og opbygget af Gitte Olsen fra Webessens på baggrund af det nye logo og den nye designguide, som er skabt af Kasper Friis fra NapkinCreatives. Sct Michaels Nat takker Gitte og Kasper for et super godt samarbejde.
På kulturnat.dk kan foreninger og virksomheder nu tilmelde sit event ved Sct Michaels Nat. Det foregår igen i år via en online formular (klik på Program og derefter fanen Tilmelding). Alle aktører skal tilmelde sig via den online formular, dvs. både frivillige / foreninger – og virksomheder. Den online tilmeldingsfunktion er udbygget og forbedret med information om betingelserne og en tidsplan.
Når f.eks. en forening fx har indtastet sit event, danner den indtastede tekst og foto baggrund for det event, der vises, når eventet er godkendt af sekretariatet for Sct Michaels Nat – og efterfølgende publiceret på hjemmesiden.
Programfunktionen, hvor alle events præsenteres, er også forbedret væsentligt i forhold til den gamle hjemmesiden. Det glæder vi os til at vise dig, når de mange events bliver uploadet til hjemmesiden.
Vi håber, du synes om den nye hjemmeside – og vi glæder os til at udvikle den endnu mere. Efter sommerferien åbner vi også op for en webshop, hvor du bl.a. kan købe kulturarmbåndet.