Følg de nye Kulturruter

Kunsten er en vigtig del af kulturnatten, og et af årets nye tiltage er fire kulturruter. De nye kulturruter tilbydes sammen med kulturrutepartner Slagelse Kommune. Tusind tak til Vibeke Hvidtfeldt og Knud Erik Sørensen for deres store arbejde med at udarbejde  og lave beskrivelse af ruterne.

De fire ruter er:

  • Arkitektur Ruten
  • H. C. Andersen Ruten
  • Skulptur Ruten
  • Street Art Ruten

Du finder beskrivelser af de fire ruter under Program på kulturnat.dk.  Her kan du også printe ruterne ud og se oversigtskort over ruterne.

På den måde kan du sammen med familie og venner gå rundt og nyde de mange kulturrelle oplevelser og få øje på kunst, som man måske ikke lægger mærke til i hverdagen. Og man kan lave sin egen rute med de forskellige kunstværker, bygningsværker eller street art værker.

I 2022 er det 200 år siden, at H.C. Andersen kom til Slagelse for at tage sin studentereksamen. Derfor har vi lavet en særlig H.C. Andersen rute. Af samme årsag laver Slagelse Bibliotek en særudstilling, hvor man kan kigge nærmere hans mange eventyr, og på hans romaner, digte, rejseskildringer, papirklip og meget mere. Der vil være både lyd, quiz og masser af sjov information at hente – plus en masse gode bøger til at låne med hjem, naturligvis. Udstillingen kan se frem til 29. oktober.

Sct Michaels Nat ønsker rigtig god fornøjelse med at opleve byen på en mere intens måde med kulturrelt fokus.