Kom og vær med, når vi til kulturnatten afholder Slagelse Mesterskab i Rodeotyr – direkte ude foran Nattoget fra kl. 19:00 – 22:00. Red Bulls DJ truck kommer forbi og spiller ved siden af rodeotyren.
Hele aftenen er der åben tilmelding, så du kan prøve kræfter med rodeotyren, lige når du har lyst.
Kl. 21:30 samler vi de bedste ryttere til finalen, hvor vi finder ud af, hvem der kan sidde længst – og kåre Slagelses rodeomester!
Der er masser af fede præmier fra forskellige butikker i byen – samt en lækker bordpakke på Nattoget til vinderen.
Inde på Nattoget holder vi også åbent med musik og bartendere, hvor børn og unge kan komme ind, danse og opleve stemningen – så de allerede nu har noget at glæde sig til, når de en dag fylder 18.
Alle børn får en gratis non-alkoholisk drink, og de voksne over 18 får en gratis sjus.
Vi glæder os til en sjov aften for hele familien fyldt med grin, musik, konkurrencer og gode vibes – midt i Slagelses kulturnat!