Om børnekunstprojekterne ved kulturnatten
Børn- og ungekunst 2024
Som tema for 2024 har vi valgt Vikingeborgen Trelleborg / Vikingeverdenen. Heri ligger det daglige liv, der har været i vikingeborgen i Hejninge lige uden for Slagelse, husene, våbnene og værktøjet, påklædning og menneskene. Som bekendt er Trelleborg sammen med landets øvrige vikingeborge ophøjet af Unesco til at være på vores liste for verdensarv. Vi vil i Sct Michaels Nat gerne være med til at fremhæve og levendegøre denne fornemme udmærkelse.
Vi har i 2024 inviteret skoler, frivillige hold – ja, alle børn – til at deltage i et spændende kunstprojekt, der slutter med en sjov og flot udstilling under kulturnatten, Sct Michaels Nat. (tilmeldingen er slut) De overordnede retningslinjer er:
Alle børn i Slagelse Kommune til og med 16 år kan deltage.
Forløbet er åbent for alle børn. Det behøver det ikke at være i det traditionelle ”skoleregi”, børnene deltager. Det kan være uformelle netværk eller som enkelt person.
Det er ikke nogen konkurrence. Vi har i stedet mere fokus på at støtte selve forløbet og den kunstneriske proces op til udstillingen.
Projektleder for skolekunstprojektet er igen i år kunstner Knud Erik Sørensen. Knud Erik besøger de skoler/klasser, der deltager, og rådgiver klasserne og svarer på spørgsmål.
Tusind tak til Slagelse Kommune, der støtter projektet med midler fra Unges møde med Kunsten og Puljen for kulturelle formål.
Temaer for skolekunstprojekter:
2024: Vikingekunst – Vikingeborgen Trelleborg
2023: Fortolkning af Ancher, Picasso eller Monet
2022: Street Art med temaet Fra Naturens Verden
2021: Street Art med temaet Fælleskab
2020: Fortolkning af et kendt kunstværk
2019: Slagelse – alle tiders by
2018: Vincent van Gogh
2017: Guldaldermalerne
2016: Salvador Dali
2015: Asger Jorn
Siden 2015 har der være arrangeret skolekunstprojekter i forbindelse med Sct Michaels Nat. Her har skoleklasser fået et tema, som eleverne skulle arbejde med “hjemme i klasserne”. På Sct Michaels Nat åbnede en udstilling med de færdige værker. Projektleder er kunstner Knud Erik Sørensen, som står til rådighed for lærerne med råd og vejledning. I 2021 og 2022 prøvede vi et nyt koncept, hvor kunstarten var street art og hvor elever og lærere udførte street art værkerne live i Slagelse Midtby.
Det bedste skolekunstprojekt kåres af en dommerkomite, og vinderklassen får en tur til en kulturoplevelse. Alle klasser får dog en præmie med hjem.
Udstilling og kåring Skolekunstprojekt 2023

Skolekunstprojekt 2023
Alle 3. – 4. og 5. klasser i Slagelse Kommune kan tilmelde sig årets skolekunstprojekt. På grund af ledige pladser har vi i år også åbnet for 6. klasser. Skolekunstprojektet opgave og mål: Fortolkning af et værk af en af disse kunstnere:
Anna Ancher (1859 – 1935), født og død på Skagen, en af Danmarks ypperste malere
Pablo Picasso (1881 – 1973), spansk kunstmaler, billedhugger, keramiker og meget mere
Claude Monet (1840 – 1926), fransk kunstmaler, navngiver impressionismen
Klassen fortolker det ved at skabe et nyt værk, der kan føles og ses eller høres, leges med, benyttes til en eller anden funktion. F.eks. er Monet kendt for sine mange åkandemalerier. Kan klassen skabe en fiskedam/åkande-dam? Picasso har skabt mange malerier med moderne portrætter/figurer. Kan klassen skabe en slags skulptur ud fra et maleri? Anna Ancher brugte meget lys i sine malerier. Tænk at skabe et rum med lysets farver! Af produktet skal fremgå, hvilket kunstnerisk værk blev brugt som udgangspunkt, gerne med en kort beskrivelse og tanker til. Indrømmet: opgaven kræver lidt forarbejde og sætten-sig-ind-i, og dét er netop tanken.
Klassen arbejder i ro og mag med sit værk hjemme på skolen. Værket bliver herefter udstillet i et indendørs rum i forbindelse med Sct Michaels Nat. Værkerne i skolekunstprojektet bedømmes af en jury, og vinderen offentliggøres i forbindelse med åbningen af Kulturnatten på Nytorv.