Sct. Michaels Nat 2026: Made in Slagelse Jam. Slagelse Musikhus inviterer indenfor til en særlig udgave af den vanlige onsdags-jam – nu som en del af Sct. Michaels Nat 2026 på en fredag.
Under tagget Made in Slagelse, som vi stolt har præsenteret ved kulturnatten gennem mange år, sætter vi fokus på noget af det sejeste, vi har i byen: de lokale musikere, talenter og musikfællesskaber. Denne aften forvandler vi derfor jam til en stor musikalsk fejring af alt det, der spirer, gror og lever i Slagelses musikliv.
Konceptet er det velkendte jam (som vi normalt afholder på Badeanstalten første onsdag i måneden – i sæsonen), men denne gang med ekstra god tid, mere plads, større produktion og endnu flere muligheder for at komme på scenen.
Jamvært Albert guider aftenen sikkert gennem musik, quizzer og fællesskab, mens husbandet står klar til at bakke op om dem, der har lyst til at spille.
Så uanset om du er solist, spiller i band eller bare gerne vil prøve kræfter med den store scene i Slagelse Musikhus, er du mere end velkommen. Scenen er åben, og publikum er klar. Man må som altid spille 2 numre hver – vi hænger en liste op på aftenen, som du kan skrive dig på, hvis du vil spille.
I løbet af aftenen afholder vi hele to musikquizzer med præmier på højkant, og som altid er der plads til både musiknørder, førstegangsoptrædende og dem, der bare vil nyde stemningen.
Program
17:30 Dørene åbner og man spiser sin medbragte mad ved bordene (drikkevarer købes i baren)
18:00 Husbandet åbner scenen og jam er åben
19:30 Musikquiz #1
20:30 Musikquiz #2
21:45 Fællessang
22:00 Tak for i aften
Som altid:
🍽️ Fællesspisning ved bordene i salen og foyeren med eget medbragt mad
🍻 Drikkevarer må ikke medbringes, men købes i baren, som naturligvis har gode JAM-priser hele aftenen
🎤 Åben scene for alle
🎶 Husbandet står klar til at spille med
🏆 Musikquizzer med præmier