Om skolekunstprojekterne ved kulturnatten
Siden 2015 har der være arrangeret skolekunstprojekter i forbindelse med Sct Michaels Nat. Her har 3. og 4. klasser haft et tema, som de skulle arbejde med “hjemme i klasserne”. På Sct Michaels Nat åbnede en udstilling med de færdige værker. Projektleder på skolekunstprojekterne er kunstner Knud Erik Sørensen, som står til rådighed for lærerne med råd og vejledning. I 2021 prøvede vi et nyt koncept, hvor kunstarten var street art og hvor elever og lærere udførte street art værkerne live på Casinotorvet. Se fotos.
I 2022 er arbejder skolerne igen med Street Art. I år har vi valgt at rykke en klasse op, så det er alle 4. og 5. klasser i Slagelse Kommune, der var inviteret til at deltage. Temaet, der frit kan fortolkes, er: ”Fra naturens verden”.
De deltagende klasser forbereder sig hjemme i klasserne og maler live i Slagelse Midtby torsdag d. 29. september fra kl. 9 – 14. Her får elever og lærere assistance af IfUK, Institut for Urban Kunst.
De deltagende skoler i år er:
- Marievangsskolen, 4. klasse
- Søndermarksskolen, 5. klasse
- Skælskør Skole, 5. klasse
Det bedste skolekunstprojekt kåres af en dommerkomite, og klassen får en udflugt til en kulturoplevelse som præmie. Vinderklassen vælger selv, hvor turen skal gå hen. Alle klasser får dog en præmie med hjem.
Temaer for skolekunstprojekter:
2022: Street Art med temaet Fra Naturens Verden
2021: Street Art med temaet Fælleskab
2020: Fortolkning af et kendt kunstværk
2019: Slagelse – alle tiders by
2018: Vincent van Gogh
2017: Guldaldermalerne
2016: Salvador Dali
2015: Asger Jorn





